Applikationsspecialist med indkøbsbaggrund og Dynamics AX erfaring

Senest opdateret: 22. september 2022 af · Kommenter 

I vores stræben efter at blive en global aktør indenfor vores branche, har vi samtidigt sat fokus på at optimere vores IT bårne processer og herunder særligt på vores anvendelse af Dynamics AX. Hvor målet hele tiden er at skabe et miljø, hvor der er en høj grad af IT-service, og hvor platformene skal være nemme at tilgå og anvende. I vores fortsatte arbejde med dette søger vi en ny Applikationsspecialist med indkøbsbaggrund og Dynamics AX erfaring.

Du vil indgå i et IT & Digitaliseringsteam bestående af 4 kollegaer, som alle arbejder på at optimere vores systemer og processer, samtidigt med at vi er fokuseret på den langsigtede strategi.

Som Applikationsspecialist vil du få mulighed for at sætte dit aftryk på arbejdet med den fortsatte udvikling af vores forretningssystemer. Du vil udvikle dig både personligt og professionelt, og du vil være en nøglemedarbejder i arbejdet med at udvikle, lave analyser og digitalisere processer.

Du sidder måske i dag som konsulent i et konsulenthus, men vil godt om på den anden side af bordet.

Du har måske Dynamics AX brugererfaring som indkøber, men du er drevet af det tekniske, og kan nemt se processer og optimeringspotentialer, og er ikke bange for at afprøve dette.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Være bindeleddet mellem brugere og eksterne udviklere
  • Være problemløser og fejlsøger
  • Sikre struktureret test af nye funktioner og applikationer
  • Udgivelses- og processtyring inklusiv tekniske test og dokumentation
  • Videndeling målrettet interessenter såsom superbrugere, slutbrugere eller andre supportteams
  • Deltagelse i bl.a business case workshops, slutbrugertræning og 2. line support

Du kan arbejde i en organisation, hvor der er frihed under ansvar, og du er vant til at strukturere dine opgaver og din hverdag, sådan at du indfrier dine deadlines med løsninger i høj kvalitet.

Du er udadvendt og er en god kommunikator, der formår at få alle i projektet med, sådan at vi sammen leverer ydelser af høj kvalitet.

Det er vigtigt at du:

  • Har en smilende og samarbejdsvillig attitude
  • Udviser en proaktiv og fokuseret arbejdsetik med et højt niveau af begejstring for at levere værdifulde løsninger og tjenester
  • Forstår det “store billede” og din rolle i det
  • Påtager dig en rådgivende rolle over for “kunderne” (de øvrige interessenter i projektet)

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt
  • Et godt team, hvor humor og hjælpsomhed er i højsædet
  • En alsidig og spændende hverdag – hvor der er fuld fart på
  • Diverse attraktive personalegoder

Er du interesseret:

Så fremsend din ansøgning inden 15. oktober 2022 på

Hvis du vil høre mere om jobbet eller F&H Group A/S, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte IT-Chef Peter Wiede på telefon 2878 3978.

Din ansøgning med CV bliver behandlet fortroligt.

F&H A/S og Thuesen Jensen AS udgør tilsammen F&H Group A/S, der er Skandinaviens førende multi brandhouse indenfor ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 15.000 forskellige varer fordelt på flere end 40 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot og Zone Denmark. Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trend, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Viborg, og derudover er der selskaber i Glostrup, Stockholm, Oslo, Berlin samt i Guangzhou. I alt er der mere end 400 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.

Der er lukket for anmeldelser og kommentarer